Støt sitet

Hvad kan du gøre?

Primært kan vi bruge din hjælp til at udbrede den frie viden og dermed brugen af medviden.dk.

Fortæl venner og kolleger om sitet, brug det til morgenundervisning og bliv fan af os på facebook.

Mangler vi noget specielt?

Sidder du med en god ide til et kursus, har du lavet en god quiz under eksamenslæsningen eller vil du hjælpe med indtastning af eksamensopgaver så kontakt os også gerne.

Hjælp til brug af sitet

Om sitet

MedViden.dk er en gratis læringsside for sundhedsfagligt personale.

Opdeling

MedViden.dk er opdelt i en række sektioner og kategorier, der kan bruges hver for sig eller i sammenhæng. Der vil i den kommende tid komme flere kategorier ligesom procedurer og kursussektionerne vil blive udbygget.

Kurser

Under kurser kan du i topmenuen se en række forskellige kurser. Kurserne indeholder lektioner, der er relevante for det enkelte kursus. Du skal være opmærksom på at nogle lektioner går igen under flere kurser.

Indeks

Under det alfabetiske indeks finder du en oversigt over både kurser og kursuslektioner.

Procedurer

Under procedurer angiver topmenuen de forskellige specialer. Bemærk at flere af specialerne er samlet for at lette overblikket.

Flere af procedurerne ligger allerede som videoprocedurer og i fremtiden vil ligge et videosupplement til alle procedurer.

Indeks

Under det alfabetiske index kan du finde alle procedurer i alfabetisk rækkefølge.

Login

I forbindelse med opdateringen af sitet er login-funktionaliteten midlertidigt fjernet.

Vi arbejder på at sikre en ny og bedre adgang til quizzer og andre online funktionaliteter til at teste din viden.

Loginfunktionaliteten kommer tilbage snarest.

Ankel-arm indeks

Forfattere

1. november 2010

Formål

Måling af forholdet mellem ankelblodtryk og overarmsblodtryk

Indikationer

  • Vurdering af perifer kredsløbsstatus og arteriel insufficiens
  • Risikostratificering ift. kardiovaskulære events

Remedier

  • Manometer med blodtryksmanchet egnet til brug lige over anklen
  • UL Doppler
  • Gel

Kontraindikationer

Ingen. Diabetiske patienter bør dog få deres distale tryk på underekstremiteterne målt med en straingauge, da ankeltrykket ikke angiver det sande tryk i deres tilfælde.

Før proceduren

  1. Patienten lejres vandret med hjerte i niveau med overarme og ankler.
  2. Patienten hviler i 5–10 minutter.
  3. Patienten informeres om undersøgelsen, herunder at det kan gøre kortvarigt ondt når blodtryksmanchetten pustes op, og at det er vigtigt at han på trods af dette holder benet helt i ro.

Proceduren

  1. Blodtrykket måles på begge overekstremiteter, som beskrevet i separat procedure. Højeste systoliske værdi noteres fra hver overekstremitet.
  2. Blodtryksmanchetten påsættes lige over anklen.
  3. Fodpuls i a. dorsalis pedis forsøges udpalperet, og gel påsmøres.
  4. Ultralydshovedet fra doppleren placeres over arterien og vinkles til ca. 45–60° til pulsslagene når maksimal lydstyrke.
  5. Blodtryksmanchetten pustes op som normalt til 20-30 mmHg over det systoliske tryk hvor pulsslagene er ophørt.
  6. Luften lukkes langsomt ud igen, og når der høres pulsslag aflæses blodtrykket fra manometeret.
  7. Målingen gentages og højeste systoliske værdi noteres.
  8. Proceduren gennemføres på ny for modsidige underekstremitet, og højeste systoliske værdi noteres.
Figur 1. Måling af ankelblodtryk.

Efter proceduren

Ankel-arm indeks udregnes efter nedenstående formål:

Herefter kan følgende tabel benyttes som rettesnor:

Tabel 1. Vurdering af ankel-arm indeks.
Værdi Forklaring
Indeks >=1 Normalt.
1 > indeks > 0,8 Ingen eller kun let arteriel insufficiens.
0,8 > indeks > 0,5 Moderat arteriel insufficiens.
0,5 > indeks Svær arteriel insufficiens.

Husk

  • Der kan være stor forskel på kredsløbsinsufficiensen på de to underekstremiteter. Mål derfor altid på begge ben.
  • Hvis du ikke kan finde a. dorsalis pedis, eller der ingen puls er i denne, kan a. tibialis posterior benyttes i stedet. Visse steder vælger som rutine at undersøge ankelblodtrykket ved hjælp af både a. dorsalis pedis og a. tibialis posterior. Undersøg de lokale forhold.
  • Du bør sikre dig at patienten er rolig ifm. undersøgelsen og at fødderne ikke er unormalt kolde, for at undgå påvirkning af måleresultatet.

Kontakt

MedViden.dk udvikles og drives af

Morten Andresen & Bjarne Skjødt Worm.

Mail: kontakt@medviden.dk