Støt sitet

Hvad kan du gøre?

Primært kan vi bruge din hjælp til at udbrede den frie viden og dermed brugen af medviden.dk.

Fortæl venner og kolleger om sitet, brug det til morgenundervisning og bliv fan af os på facebook.

Mangler vi noget specielt?

Sidder du med en god ide til et kursus, har du lavet en god quiz under eksamenslæsningen eller vil du hjælpe med indtastning af eksamensopgaver så kontakt os også gerne.

Hjælp til brug af sitet

Om sitet

MedViden.dk er en gratis læringsside for sundhedsfagligt personale.

Opdeling

MedViden.dk er opdelt i en række sektioner og kategorier, der kan bruges hver for sig eller i sammenhæng. Der vil i den kommende tid komme flere kategorier ligesom procedurer og kursussektionerne vil blive udbygget.

Kurser

Under kurser kan du i topmenuen se en række forskellige kurser. Kurserne indeholder lektioner, der er relevante for det enkelte kursus. Du skal være opmærksom på at nogle lektioner går igen under flere kurser.

Indeks

Under det alfabetiske indeks finder du en oversigt over både kurser og kursuslektioner.

Procedurer

Under procedurer angiver topmenuen de forskellige specialer. Bemærk at flere af specialerne er samlet for at lette overblikket.

Flere af procedurerne ligger allerede som videoprocedurer og i fremtiden vil ligge et videosupplement til alle procedurer.

Indeks

Under det alfabetiske index kan du finde alle procedurer i alfabetisk rækkefølge.

Login

I forbindelse med opdateringen af sitet er login-funktionaliteten midlertidigt fjernet.

Vi arbejder på at sikre en ny og bedre adgang til quizzer og andre online funktionaliteter til at teste din viden.

Loginfunktionaliteten kommer tilbage snarest.

Iførelse af sterile handsker

24. juli 2010

Sterile forhold er påkrævet til en række kliniske procedurer. Alle sundhedspersoner bør derfor være bekendt med steril teknik.

Denne procedurevejledning gennemgår kort de vigtigste principper.

Udstyr og forberedelse

Alt udstyr bør være klar inden pakningen med de sterile handsker åbnes. De sterile handsker skal være fremfundet i den korrekt størrelse, og hvis det er muligt kan det være en fordel at have et bord at folde pakningen ud på.

At alt udstyr skal være klar på forhånd, gælder også udstyret til den efterfølgende procedure. Det kan fx. være suturering, anlæggelse af katheter à demeure eller lignende.

Afhængigt af den efterfølgende procedure kan det være en fordel at have en person til at assistere.

Indikationer

  • Revidering af sår
  • Skift af CVK
  • Suturering
  • Anlæggelse af KAD
  • Anlæggelse af FIC-blok
  • Og meget andet

Når du ligger handskerne frem skal du huske at inspicere pakningen samt kontrollere udløbsdatoen. Hvis pakningen er for gammel, eller ikke er hel, skal en ny pakning findes.

Inden du tager de sterile handsker på, er det ligeledes vigtigt at du foretager en ordentlig og korrekt håndvask.

Proceduren

  1. Åben pakningen og placer den på et rent, tørt og vandret underlag.
  2. Åben den inderste pakke.
  3. Brug den ikke dominante hånd og tag fat i indersiden af modsidige hånds handske svarende til omslagsfolden.
  4. Påfør handsken på den dominante hånd.
  5. Tag nu modsatte handske op. Benyt 2. og 3. finger på dominante hånd og lad dem glide ind under omslagsfolden.
  6. Før ikke dominante hånd ind i handsken.
  7. Træk handsken helt op og gentag dette på dominante side.
Proceduren trin for trin.

Om handskerne iføres på højre eller venstre hånd først er lige meget. I denne figur iføres første handske på venstre hånd. I videoen gøres det omvendt. Gør det som føles mest naturligt.

Husk

Iførelse af sterile handsker er en nem og hurtig procedure. Som vist skal du dog huske på et par vigtige pointer.

Alt udstyr bør ligge klar inden du ifører dig, de sterile handsker. Fx. bør pakningen til anlæggelse af katherer à demeure være åbnet.

Du skal undgå kontaminering af handskerne forud for, samt under proceduren. Sørg for ikke at berøre ikke sterile objekter med de sterile handsker eller føre hænderne ned under livet. Såfremt dette alligevel sker, skal du smide handskerne ud og starte forfra.

Hvis det kan være nyttigt for den efterfølgende procedure, så sørg for at få en ekstra person til at assistere.

Husk

  • Hav alt udstyr klar på forhånd
  • Undgå kontamination af handsker
  • Brug en assistent hvis nødvendigt

Kontakt

MedViden.dk udvikles og drives af

Morten Andresen & Bjarne Skjødt Worm.

Mail: kontakt@medviden.dk