Indholdsfortegnelse
Generelt om hygiejne
Forfattere
24. juli 2010
9. marts 2012 (Opd.)
Mange af procedurerne, der er nævnet på medviden.dk, vil bringe dig i kontakt med potentielt smittefarligt vævsmateriale fra patienter.
Af hensyn til patienter, kolleger og egen sikkerhed, er det derfor vigtigt at holde en høj hygiejnisk standard i det daglige kliniske arbejde. Det stiller krav til at du dels er godt forberedt til procedurerne og udfører dem med sikkerhed for øje, og dels at du hurtigt reagerer på uheld og næruheld.
De følgende afsnit og proceduresider gennemgår principper for:
- Desinfektion
- Håndtering og forebyggelse af stikuheld
- Håndvask forud for kliniske procedurer
- Værnemidler, herunder iførelse af handsker, kitler og masker
Desinfektion
Ved samtlige procedurer hvor huden brydes, bør der foregå en tilstrækkelig desinfektion forud for indgrebet. Herved minimeres infektionsrisikoen ved indgrebet. Desinfektion omhandler ikke blot patienten, men også dig selv. Du skal derfor huske hånddesinfektion før og efter dine procedurer.
Hovedreglen
Håndhygiejne kan udføres som hånddesinfektion eller håndvask. Hånddesinfektion skal udføres på synligt rene og tørre hænder før alle rene og efter alle urene procedurer samt efter brug af handsker.
Der findes en række forskellige desinfektionsmidler. I det daglige kliniske arbejde vil du hovedsageligt benytte sprit med klorhexidin — og på operationsgangen også jodsprit. Fælles for midlerne er brugen ved desinfektion af hud, hvor desinfektionen foregår ad to omgange.
- I første omgang påføres desinfektionsmidlet i operationsfeltet, og i spiralformede bevægelser, føres hånden langsomt længere og længere væk fra centrum.
- Herefter skal desinfektionsmidlet have lov at tørre helt ind.
- I anden omgang gentages de spiralformede bevægelser, men bevægelserne ophøres inden man når afgrænsningen fra første omgang.
- Igen skal desinfektionsmidlet tørre helt ind.
- Nu kan den kliniske procedure påbegyndes.
Håndvask skal altid udføres på synligt forurenede (fx. blod eller andet vævsmateriale) eller våde hænder før alle rene og efter alle urene procedurer samt efter brug af handsker og skal efterfølges af hånddesinfektion.
Specielt ved operative procedurer, bør der forud for proceduren ske en grundig desinficiering og klargøring af operationsfeltet. Denne klargøring kan omfatte præoperativ hårfjernelse samt jodering, og vil oftest blive udført af sygeplejerske på afdelingen eller på operationsgangen.
Stikuheld
Kodeordet i forhold til stikuheld er "Forebyggelse". Det opnår du bedst ved at:
- Forberede dig godt til proceduren.
- Vide hvor kanyler og suturnåle sikkert kan smides ud lige efter brug (alternativt have en "gummidut" som kanylen kan stikkes ind i)
- Lave rolige bevægelser og undgå hurtige ændringer af retning.
- Informere patienten tilstrækkeligt om hvad der skal foregå.
Når uheldet er ude og du er blevet udsat for vævsmateriale fra en patient, enten ved en reel stiklæsion eller ved stænk eller sprøjt af materiale, bør du straks standse proceduren.
Nedenfor gennemgås de akutte behandlingsprincipper. I alle tilfælde bør du kontakte skadestuen eller infektionsmedicinsk afdeling (afhængig af lokal instruks) mhp. evt. hepatitisvaccination og screening for hepatitis og HIV. Efterfølgende bør du kontakte din sikkerhedsrepræsentant på afdelingen mhp. at melde uheldet som en arbejdsskade.
Ved stiklæsioner
- Presser du flere gange rundt om læsionen for at fremme blødning.
- Herefter vaskes læsionen med vand og sæbe.
- Endeligt desinficeres x 2 med sprit eller jodsprit.
Ved stænk og sprøjt
- Skylles med rigelige mængder vand (Især ved stænk mod øjne, mund og andre slimhinder).
- Om muligt desinficeres x 2 med sprit eller jodsprit.