Anlæggelse af PVK
Forfattere
9. august 2010
7. december 2011 (Opdateret)
De fleste yngre læger og sygeplejersker vil – om ikke dagligt – så meget ofte blive bedt om at anlægge et perifert venekateter på en patient. I daglig tale kaldes det blot for et PVK eller 'venflon' efter et af handelsnavnene.
Indikationer
Der kan være en række grunde til at en patient har behov for et PVK. Det kan være behovet for kontinuerlig væskeinfusion, eller parenteral ernæring i en kortere eller længere periode. Patienten kan også have behov for transfusion af blodprodukter i forbindelse med et traume eller hæmatologisk sygdom.
Endelig gives en række medicinske præparater intravenøst gennem et perifert eller centralt venekateter.
Indikationer
- Væskeinfusion
- Parenteral ernæring
- Blodtransfusion
- Medicingivning
Remedier
Til selve proceduren er påkrævet en række remedier.
Da den væsentligste risiko ved anlæggelse af PVK er infektion ved indstiksstedet, er det vigtigt at observere en ordentlig og korrekt hygiejne. Derfor er der behov for handsker samt sprit-swabs til at afspritte det valgte indstikssted.
En staseslange sikrer at venerne står flot frem, og letter derved arbejdet med anlæggelsen. Det er ligeledes en god idé at have plaster og en vat-rondel med i tilfælde af at anlæggelsen mislykkes.
Efter anlæggelse af PVK'et benyttes sprøjten med isotonisk saltvand til at sikre at PVK'et rent faktisk ligger intravasalt og ikke ligger subkutant.
Når PVK'et er anlagt korrekt er der behov for fikseringsplaster til at sikre at det bliver ved med at sidde korrekt.
Endelig er der naturligvis behov for selve PVK'et i korrekt størrelse.
Remedier
- Handsker
- Sprit-swabs
- Staseslange
- Plaster og vat-rondel
- Sprøjte med isotonisk saltvand
- Fikseringsplaster
- PVK i korrekt størrelse
Valg af PVK
Hvilket PVK der skal vælges kommer an på den opgave som PVK'et skal være med til at løse.
Skal der blot løbe saltvand og i.v. medicin ind gennem droppet, er et lyseblåt PVK fuldt tilstrækkeligt — og kan være med til at lette opgaven med at lægge PVK'et hos visse ældre patienter. Såfremt der kan opstå behov for at skulle forcere væske ind i patienten under tryk kan det dog alligevel være en god idé at vælge et PVK med en større intern diameter.
Skal PVK'et benyttes til parenteral ernæring eller blodprodukter, skal det mindst være et grønt PVK for at sikre en tilstrækkelig stor diameter for de formede elementer.
I tabellen nedenfor finder du de tilgængelige størrelser. Større G (gauge) betyder mindre lumen.
Farve |
Størrelse |
Indikation |
---|---|---|
Blåt |
22G |
Til – ældre – svære vener. |
Pink |
20G |
Normal størrelse til almindelig i.v.medicinering. |
Grønt |
18G |
i.v. medicinering og blodtransfusioner. |
Gråt |
16G |
Længerevarende blodtransfusioner. |
Brunt |
14G |
Sjældent i brug. Til traumebrug. |
Kontraindikationer
Ved valg af indstikssted går man primært efter en velegnet, god og stor vene — som regel på håndryggen — som samtidig også er nem at komme til og arbejde med for personalet. Vælg altid en så distal vene på ekstremiteten som muligt.
Eneste væsentlige kontraindikation for anlæggelse af PVK, er en infektion i området omkring det valgte indstikssted. I disse situationer vælges blot et andet indstikssted.
Proceduren
Inden du påbegynder anlæggelsen af PVK'et skal du gøre alt udstyr klar. Pak sprøjten med isotonisk saltvand ud af plastikindpakningen. Sørg for en korrekt identifikation af patienten, og sørg for at du har en korrekt og ordentlig arbejdsstilling.
- Start med at anlægge staseslangen. Derved stases blodet op mens du gør det øvrige udstyr klar. Hvis der ikke træder nogen synlige vener frem, kan du eventuelt bede patienten knytte hånden et par gange.
- Nu desinfiiceres huden x 2 over det ønskede indstikssted.
- Fiksér venen og stik i en kontinuerlig fast bevægelse.
- Når du ser blod i opfyldningskammeret betyder det at du er inde i venen. Før plastikkateteret langsomt frem mens selve kanylen trækkes tilbage.
- Staseslangen fjernes nu.
- Inden kanylen er trukket helt ud, sættes en finger over spidsen af PVK'et, og der trykkes ned. Kanylen trækkes helt ud og proppen fra kanylen sættes på enden af kateteret.
- PVK'et gennemskylles nu med isotonisk saltvand for at sikre korrekt placering inde i venen.
- Til sidst fikseres PVK'et med fikseringsplaster.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Efter proceduren
Til den efterfølgende brug af PVK'et til medicingivning henvises til separat videoprocedure.
For at forebygge infektion, må et PVK maksimalt sidde tre døgn af gangen. Herefter seponeres det, og der anlægges nyt PVK andetsted på kroppen.
Typiske tegn på at der allerede er opstået infektion ved indstiksstedet, er rødme, ømhed, hævelse, smerter eller varmefornemmelse. I disse situationer skal PVK'et seponeres straks.
Infektionshygiejne
Husk at smide kanylen ud i en affaldsspand til kanyler.
Husk
Som sædvanlig er det vigtigt at have alt udstyr klar på forhånd.
Ved valg af PVK skal du overveje hvad indikationen er. Blodprodukter og parenteral ernæring kræver som minimum et grønt PVK. i.v. væske og de fleste typer af i.v. medicin kan løbe ind gennem et mindre PVK.
Endelig er det vigtigt at være på vagt over for infektion. Ved det mindste tegn på infektion skal PVK'et seponeres.
Husk
- Hav alt udstyr klar på forhånd
- Vælg PVK med korrekt størrelse
- Vær på vagt over for infektion