Denne kursuslektion gennemgår de overordnede principper for brug af drænsystemer til pleuradræn. Se i øvrigt de separate procedurer for anlæggelse af pleuradræn og seponering af pleuradræn.

Efter korrekt anlæggelse af pleuradræn vil man altid tilslutte et drænsystem. Hvilken type drænsystem, der skal anvendes afhænger af indikationen for anlæggelse af drænet.

Der findes flere tilgængelige integrerede systemer – for anvendelse af disse henvises til de individuelle brugsvejledninger. Der vil i det efterfølgende blive beskrevet den generelle opbygning og virkemekanisme for drænsystemer, samt sikkerhedsregler for brug af disse.

I nedenstående figur er opbygningen af det fulde drænsystem angivet. Ved ukomplicerede tilfælde af pneumothorax behøver man dog ikke hele denne opsætning.

Figur 1. Opbygning af drænsystemet.

1: Drænslange. 2: Opsamlingsflaske. 3: Vandlås. 4: Vandsøjle. 5: Trykreguleringsflaske. 6: Reguleringsventil. 7: Vægsug.

Opsamlingsflasken (2) tilsluttes kun hvis det er nødvendigt. Ellers kan der foretages direkte kobling fra dræn (1) til vandlås (3).

Trykreguleringsflaske (5) og vægsug (7) tilsluttes efter lægelig ordination. Ved hæmothorax tilsluttes en opsamlingsbeholder (2), hvorimod man ved en spontan pneumothorax kan nøjes med en vandlås (3). I andre tilfælde fx ved empyem, kan det blive nødvendigt at tilslutte en trykreguleringsflaske (5) og anvende sug (7), dog skal dette vurderes i hvert enkelt tilfælde da sug f.eks. kan vedligeholde en bronkopleural fistel.

Forbindelsen fra selve drænet (1) til vandlåsen (3) må kun adskilles når drænet er afklemt, og da kun under grundig samtidig observation af patienten. Det gælder også selvom der sidder en opsamlingsflaske (5) på drænet.

Forbindelsen mellem trykreguleringsflasken (5) og vandlåsen (3) må gerne afkobles, hvilket også kan gøres hvis man vil kontrollere drænfunktionen (se senere) når man lukker for suget (7).

Et meget anvendt setup er vist nedenfor. Dette anvendes som regel ved en ukompliceret pneumothorax.

Figur 2. Opbygning af simpelt drænsystem.

Drænslange

(1) (se vejledningen i anlæggelse af pleuradræn)

Opsamlingsflasken

(2) er tilsluttet direkte til drænet, men virker blot til opsamling af væske, der måtte findes i pleurahulen (fx blod eller lymfe). Opsamlingsflasken benyttes ikke altid. Udseende og mængde af den opsamlede væske bør observeres løbende. Beholderen skal skiftes en gang om ugen eller når der er udskilt 2000 ml.

Vandlåsen

(3) fungerer som en én-vejsventil der forhindrer tilbageløb af væske og luft til thoraxhulen og sørger for at det negative tryk i pleurahulen opretholdes. Hvis der ses bobler i vandlåsen er det udtryk for at der er luft i pleurahulen. Der observeres for bobler både i hvile og ved fx hoste. Ved manglende bobler eller konstante bobler, se sidste afsnit "Fejlfinding og seponering".

Man kan ofte se om drænet fungerer ved at vurdere oscillationen (den gentagne variation) af vandstanden i flasken. I nogle tilfælde er det nødvendigt med tilslutning af sug til drænet, men typisk er dette ikke nødvendigt. Tilslutning af sug er en lægeordination og skal dokumenteres, inkl. efterfølgende indstilling af dette.

Vandsøjlen

(4) observeres for respirationssynkron oscillation. Så længe søjlen oscillerer er det tegn på at drænet er velfungerende.

Trykreguleringsflaske 

(5) hvis man ikke anvender sug skal der ikke påsættes trykreguleringsflaske da denne i så fald virker som en ekstra modstand og kan forhindre effekten af drænet. Det betyder at luften ikke kan undslippe vandlåsen.

Der skal være en intermitterende boblen i flasken, ikke konstant hvilket indikerer at trykket er for højt. Det anvendes ofte ca. 2L vand afhængig af størrelsen af flasken (tjek altid vejledning fra producenten). Dette må gerne være alm. vand fra hanen. Ændring af mængden af vand i flasken ændrer på undertrykket genereret i flasken, hvorfor man i så fald bør revurdere indstillingen af trykket.

Reguleringsventil

(6) denne regulerer hvor stort et undertryk man skaber i trykreguleringsflasken og indstillingen af denne er en lægeordination.

Den kan indstilles mellem 15 og 30 cm H₂O. Det generelle udgangspunkt vil ofte være at starte ved 20 cm H₂O. Ved manglende produktion kan man overveje at øge sugestyrken. Du bør altid være særlig påpasselig ved brug af dræn hos børn og hos personer med degenerative lungelidelser.

Vægsug

(7) skal kun suge så meget at der akkurat kommer en blid strøm af bobler i trykreguleringsflasken. Hvis der er bobler i trykreguleringsflasken, er det tegn på at suget virker. Det er vigtigt at vide at vægsuget ikke bestemmer sugekraften, men at dette gøres på reguleringventilen.

Vurdering af drænsystem kun med vandlås.

Ved brug af system kun med vandlås, vil man se respirationssynkron oscillation og der vil være bobler i vandlåsen så længe drænet fungerer og fortsat producerer noget.

Hvis der hverken er oscillation eller bobler tyder det på at lungen er udfoldet eller at drænet ikke fungerer. Man bør i så fald kontakte læge mhp. på vurdering af seponeringen af drænet (se nedenfor).

Ved brug af vandlås bør drænet kontrolleres min. 3 gange hvert døgn.

Årsager til ikke fungerende dræn

kan fx være:

• Tilstopning af drænet med blod eller andet drænsekret.
• Knæk eller kompression af slangen.
• For lang slange der hænger udover sengekanten, således at der kan dannes en vandlås. I så fald kan man evt. afkorte slangen.

Fortsat drænproduktion efter lang tid.

Hvis drænet bliver ved med at boble i længere tid end forventet, bør man være mistænksom og gennemgå dette for utætheder. Dog kan man se bobler i lang tid ved en stor pneumothorax.

Vurdering af drænsystem med sug.

Ved anvendelse af drænsystem med sug skal dette observeres minimum 5 gange hvert døgn for om der fortsat er bobler og oscillation i vandsøjlen.

Hvis man vil vurdere selve pleuradrænets funktion, slukkes der kortvarigt for suget og man observer om der kommer bobler i vandlåsen i hvile eller ved hoste/tale.

Vurdering mhp. seponering af dræn.

Hvis man har oscillation i vandsøjlen og der ikke har været bobler i vandlåsen i et døgn, og man har kontrolleret at selve drænet virker, bør man tage røntgenkontrol og vurdere om lungen er udfoldet.

I det efterfølgende døgn observeres patienten udelukkede med vandlås. Derefter tages røntgenkontrol af thorax for at kontrollere at lungen forsat er udfoldet. Drænet kan da seponeres.

Figur 3. Flowchart til observation og håndtering af pleuradræn.

1. Havelock T et al. BTS Pleural Disease Guideline Group. Pleural procedures and thoracic ultrasound: British Thoracic Society Pleural Disease Guideline 2010. Thorax. 2010 Aug;65 Suppl 2:ii61-76.
2. Pruitt B. Clearing the air with chest tubes. LPN2009. Sep/Oct 2007; Vol 3 (5):pp 50–55.
3. Sullivan B. Nursing management of patients with a chest drain. Br J Nurs. 2008 Mar 27-Apr 9;17(6):388-93.