At udhente peritonealvæske fra bughulen via en perkutan adgang med henblik på diagnostik eller som aflastning.

Proceduren udføres idag typisk ultralydsvejledt, men nedenfor beskrives proceduren uden brug af ultralyd.

• Udstyr til steril teknik (dvs. sterile handsker, sterilafdækning/hulstykke, klorhexidinsprit, vatpinde, spritswabs)
• Lokalanalgetika (fx Lidokain 1%)
• Sprøjte med kanyle
• Spids (nr. 11) skalpel eller skalpelblad
• Kanyle med grisehalekateter og tilhørende opsamlingspose (Evt. PVK eller pleurapunktursæt)
  
• Evt. prøverør til mikrobiologisk undersøgelse

Absolut

• Hudinfektion i punkturområdet.

Relative

• Koagulopatier.
• Ved hepatomegali bør proceduren ikke udføres i højre side.
• Ved splenomegali må proceduren ikke udføres i venstre side.
• Ved hepatosplenomegali bør proceduren foretages UL-vejledt.
• Punkturen må ikke foretages i nærheden af gamle cikatricer pga. risikoen for underliggende tarmadhærencer og dermed perforation.

1. Patienten skal tømme blæren.
2. Der foretages undersøgelse for ascites ved perkussion med fund af bilateral dekliv dæmpning samt ændring ved lejringsskift.
3. Der foretages rutinemæssig undersøgelse af abdomen mhp. på at vurdere organomegali. Ideelt set bør der foreligge UL af abdomen forinden.

Proceduren nedenfor er beskrevet ved anvendelse af grisehalekateter.

Proceduren kan foretages i både højre og venstre side. Afhængig af valg af side, placeres patienten i henholdsvis let højre- eller venstresidigt sideleje. Ved at foretage punkturen i højre side kan man udnytte at coecums krøs vil begrænse tarmens evne til at lægge sig op mod bugvæggen.

1. Punkturstedet identificeres og markeres midt mellem spina illiaca anterior superior og umbilicus. Ved større mængder af ascites kan man rykke dette op en håndsbredde længere lateralt.
2. Afsprit området omkring punkturstedet 2 gange afbrudt af lufttørring og ifør dig sterile handsker.
3. Anbring hulstykke over det afsprittede område.
4. Der anlægges lokalbedøvelse i huden og transabdominalt indtil lige over peritoneum. Bekræft placering af kanylen intraperitonelt ved at aspirere en en smule ascitesvæske.
5. Klargør grisehalekateter og opsamlingspose.
6. Lav lille (0,5 cm bred) stikincision over punkturstedet.
7. Indfør kanyle med grisehalekateter gennem bugvæggen i en jævn bevægelse. Ved modstand forsøg da at rotere kanylen.
8. Ved penetration af peritoneum og fremkomst af ascitesvæske, fremfør da kateteret indtil den proksimale markering på denne er i hudniveau. Der sikres optimal belæggenhed og fastgøring.
9. Træk kanylen tilbage mens kateret fikseres in situ, og skil dig sikkert af med kanylen.
10. Ved behov for udtagning af prøver til diagnostik tages disse direkte fra kateteret.
11. Udtøm den ønskede mængde. Hvis punkturen sker mhp. aflastning af større mængder ascites bør tapningen ske langsomt — dog ikke over 24 timer pga. risikoen for infektion.

Grisehalekateter med kanyle.

1. Fjern kateteret i et roligt og jævnt træk.
2. Påsæt forbinding til at absorbere evt. sivning fra punktursted.
3. Sæt evt. en enkelt sutur til at lukke hudincisionen.

• Infektion ved indstikssted.
• Tarmperforation.
• Udsæd af cancerceller til stikkanal.

• Vælg kanyle, PVK eller pleurapunktursæt afhængig af formålet med proceduren.
• Overvej at foretage proceduren UL-vejledt.
• Justér indstiksstedet på baggrund af mængden af ascites.
• Generelt er målet total udtømning ved aflastende punktur, men patienter med levercirrose kan opleve pludseligt blodtryksflad og bør observeres tæt i begyndelsen af udtapningen.
• Infusion af humant albumin bør overvejes ved udtømning af større mængder (>4 L). Grænsen for hvornår albumin gives varierer mellem afdelinger og dette bør gives i henhold til lokal instruks. Check instruksen inden proceduren påbegyndes.