Korrekt knudeteknik er en essentiel del af dine kirurgiske færdigheder. Mens der er mange variationer over knuderne, vil man kunne klare de fleste situationer alene med kendskab til nogle få basale knuder.

Råbåndsknobet er udgangspunktet for de knuder, der benyttes i kirurgien og benævnes ‘1=1.’ Den omvendte knude – også kendt som ‘kællingeknuden’ – benævnes ‘1×1.’ Den basale kirurgiske knude benævnes ‘2=1.’ Begge er illustreret i figur 1. Her har første halvdel af råbåndsknobet fået et ekstra tørn. De resterende knude variationer beskrives ud fra denne terminologi, fx. ‘1=1=1=1’ eller ‘3×2×2.’

Figur 1. (a) 1×1, ‘omvendt’ knude, og (b) 2=1 knude.

En knude opbygges af hhv. slag og tørn. Niveauerne i knuden benævnes ‘slag,’ og de individuelle omdrejninger i et slag benævnes ‘tørn.’ Fx. består knuden ‘2=1’ af to slag, med to tørn i første slag og et tørn i andet slag.

For praktiske formål skal du i starten altid lave variationer over råbåndsknobet (altså knuder af ‘=’-typen). Du skal endvidere være opmærksom på at følge de korrekte trækretninger når du binder knuden så den bliver ordentligt konfigureret.

Figur 2 viser hvordan den samme ‘1=1’ knude kan ende med at se ud afhængig af det træk, der er blevet udøvet på den. Den første knude er korrekt og har en fin knudestabilitet, mens den anden knude nærmest ingen styrke har.

Figur 2. 1=1 knude inkl. betydningen af korrekt ‘træk’ på knuden.

Sting placeres altid vinkelret på sårkanten så man undgår et skævt træk og ujævne sårrander. Afstanden til sårranden vil typisk være ca. 3–5mm afhængig af hvor på kroppen læsionen sidder og hvor fin en sutur vi arbejder med.

Ved alle typer af suturer skal du dog være påpasselig med at lave alt for tætte og stramme suturer, da det kan kompromitere blodforsyningen. Afstanden mellem hvert sting foretages så ‘gabende’ områder undgås (Se figur 3). Ved hudsuturer tilstræbes en let evertering af sårranderne. Det vigtigste er dog at der fortsat er kontakt mellem de to sårrander.

Figur 3. Sting placeres med jævn afstand så ‘gabende’ områder undgås.

Når stinget udføres, føres nålen igennem huden og såret i en jævn glidende bevægelse hvor krumningen på nålen udnyttes og følges i bevægelsen med hånden (Læs om nålens kurvatur i lektionen om suturmaterialer og nåle).

Ved at nålen udelukkende fremføres ved hjælp af supination, sikrer man at nålen følger en perfekt cirkel gennem huden (Se figur 4). Størrelsen på denne cirkel skal også afstemmes efter dybden af såret. Hvis suturerne sættes for superficielt, dannes en kavitet i dybden som kan udvikle sig til en absces.

Figur 4. Tværsnit af sår med enkeltsting.

Ved større læsioner kan du evt. vælge kun at tage en enkelt sårkant ad gangen.

1. Zederfeldt B, Hunt TK. Wound closure. Wayne, NJ: Davis & Geck; 1990.
2. Adams B, Anwar J, Wrone DA, Alam M. Techniques for cutaneous sutured closures: variants and indications. Semin Cutan Med Surg. 2003 Dec.;22(4):306–16.