Støt sitet

Hvad kan du gøre?

Primært kan vi bruge din hjælp til at udbrede den frie viden og dermed brugen af medviden.dk.

Fortæl venner og kolleger om sitet, brug det til morgenundervisning og bliv fan af os på facebook.

Mangler vi noget specielt?

Sidder du med en god ide til et kursus, har du lavet en god quiz under eksamenslæsningen eller vil du hjælpe med indtastning af eksamensopgaver så kontakt os også gerne.

Hjælp til brug af sitet

Om sitet

MedViden.dk er en gratis læringsside for sundhedsfagligt personale.

Opdeling

MedViden.dk er opdelt i en række sektioner og kategorier, der kan bruges hver for sig eller i sammenhæng. Der vil i den kommende tid komme flere kategorier ligesom procedurer og kursussektionerne vil blive udbygget.

Kurser

Under kurser kan du i topmenuen se en række forskellige kurser. Kurserne indeholder lektioner, der er relevante for det enkelte kursus. Du skal være opmærksom på at nogle lektioner går igen under flere kurser.

Indeks

Under det alfabetiske indeks finder du en oversigt over både kurser og kursuslektioner.

Procedurer

Under procedurer angiver topmenuen de forskellige specialer. Bemærk at flere af specialerne er samlet for at lette overblikket.

Flere af procedurerne ligger allerede som videoprocedurer og i fremtiden vil ligge et videosupplement til alle procedurer.

Indeks

Under det alfabetiske index kan du finde alle procedurer i alfabetisk rækkefølge.

Login

I forbindelse med opdateringen af sitet er login-funktionaliteten midlertidigt fjernet.

Vi arbejder på at sikre en ny og bedre adgang til quizzer og andre online funktionaliteter til at teste din viden.

Loginfunktionaliteten kommer tilbage snarest.

Suturmaterialer og nåle

14. juni 2012

Der findes mange eksotiske suturteknikker af mere eller mindre brugbar karakter. Man kan dog komme meget langt alene med viden om basale principper for opbygningen af de tilgængelige suturmaterialer, samt få basale suturteknikker.

I det følgende gennemgås grundprincipperne vedr. suturmaterialer og nåle, og hvordan du aflæser den tilgængelige information på suturindpakningerne.

Generelt om suturmaterialer

Suturer findes i mange forskellige former, og kan ligeledes klassificeres efter flere principper. Det kan fx. være en opdeling ift.:

  • Resorberbare vs. ikke-resorberbare
  • Monofile vs. multi- eller polyfile
  • Animalske vs. syntetiske

I starten vil du primært skulle tage stilling til om suturen skal være resorberbar eller ikke-resorberbar. Figur 1 viser hvordan en række almindelige suturer kan opdeles på denne måde.

Figur 1. Eksempler på resorberbare og ikke-resorberbare suturtyper.

Suturmaterialers egenskaber

Der findes en række tekniske betegnelser for forskellige egenskaber ved suturmaterialerne. Forskellige suturer har fordele og ulemper inden for de forskellige kategorier, og korrekt valg af sutur beror på en viden om hvordan suturerne adskiller sig fra hinanden.

Diameter.

Angives ud fra det amerikanske USP system (United States Pharmacopeia system). Størrelsen angives ud fra antal 0'er, således at `3–0' er større end `7–0.' De meget tykke suturer benævnes med størrelsen 1 og opefter uden 0'er—altså omvendt af de mindre suturer. Disse vil du formodentligt kun se på operationsgangen og ikke i skadestuen.

Sammenhængen mellem størrelse, diameter og formål er angivet i tabel 1. Ved valg af suturstørrelse bør du vælge en så tynd så sutur som muligt, men så tyk at den ikke bliver `skærende' og river igennem vævet ved træk. Valget tilpasses således efter vævstypen og hvor lang tid det er om at hele op.

Tabel 1. Størrelse og diameter for suturtråde, og deres brug i praksis.
Str. Diameter (mm) Bruges til...
3 0,6 Underbinding af kar og suturering af bindevæv
2 0,5 Underbinding af kar og suturering af bindevæv
1 0,4 Underbinding af kar og suturering af bindevæv
0 0,35 Underbinding af kar og suturering af bindevæv
2–0 0,3 Suturering af hud på ekstremiteter og thorax
3–0 0,2 Suturering af hud på ekstremiteter og thorax
4–0 0,15 Suturering på ansigt/hals
5–0 0,1 Suturering på ansigt/hals og kar
6–0 0,07 Suturering på ansigt/hals og kar
7–0 0,05 Mikrokirurgi
8–0 0,04 Mikrokirurgi
9–0 0,03 Mikrokirurgi
10–0 0,02 Mikrokirurgi

Kapillaritet.

Er et udtryk for i hvor høj grad væske bevæger sig langs suturen. En høj kapillaritet medfører øget infektionsrisiko.

Plasticitet.

Beskriver suturmaterialets evne til at deformeres uden at blive ødelagt.

Elasticitet.

Beskriver i hvor høj grad suturmaterialet genvinder sin originale form og længde efter det er blevet deformeret ifm. kirurgens håndtering.

"Hukommelse."

Sammenfatter delvist træk ved suturmaterialets elasticitet, plasticitet og størrelse. Beskriver i hvor høj grad suturen kan vende tilbage til sin `originale' form efter deformering.

Styrke.

Beskriver -- ikke overraskende -- hvor stærk suturen er, og hvor stor en trækpåvirkning, der skal til før suturen knækker. Herunder indgår også knudestyrken, der specifikt beskriver styrken efter, der er bundet en knude. Alle suturmaterialer taber styrke ved at blive deformeret.

Smidighed.

Beskriver hvor let suturmaterialet er at arbejde med. Hvor let kan suturerne bindes, og kan de justeres efterfølgende? Relaterer sig til både plasticitet og elasticitet.

Knudestabilitet.

Beskriver hvor stor en trækstyrke, der skal appliceres for at knuden går op. Er bl.a. relateret til suturmaterialets plasticitet.

Resorption.

Beskriver graden og hastigheden hvormed suturmaterialet resorberes. Ikke-resorberbare suturmaterialer ligger på det ene yderpunkt af resorptionsskalaen.

Om suturnåle

Figur 2. Opbygning af suturnålen.

Lige som suturmaterialerne kan adskille sig meget fra hinanden, kan der også være betydelig forskel på opbygningen af selve suturnålen. Når vi beskriver forskelle i nålene, benyttes terminologien fra figur 2.

Armeringen er svejsningen som forbinder nålen med suturmaterialet. Nåleradius og nålekrop indgår som de vigtige parametre ift. hvor stor en nål vi skal bruge.

Typen af nålespids vælges efter det væv, der skal penetreres, og gennemgås nedenfor. Mens de fleste nåle til daglig brug er cirkelformede (Se figur 3), findes der også andre nåletyper, som fx er lige eller "skiformede."

Figur 3. Suturnåle findes med forskellige kurvaturer.

Nåle med kvart-cirkelform benyttes til overfladiske sutureringer, mens 5/8-cirkelformen kan benyttes til suturering i `dybet' hvor der ikke er megen plads til at manøvrere i.

Nålespidser

Figur 4. Typer af nålespidser.

Første kolonne angiver symbolet som denne nåletype har på suturpakninger. Den anden kolonne viser formen af nålen i tværsnit, og til sidst ses selve nålen.

Nålespidser findes i mange forskellige afskygninger som det ses i figur 4.

Runde.

De runde nåle er nænsomme ved vævet og anvendes typisk til bløddelsvæv, der er let at penetrere.

Stumpe.

Den stumpe spids hindrer traumatisering af vævet, og mindsker samtidig risikoen for stikskader. Nåletypen anvendes til parenkymatøst væv, fx. ved leverkirurgi. Anvendes også hvor man ved at risikoen for stikskader er stor, fx. ved penetration af fascier.

Flade, runde.

De flade, runde nåle er en videreudvikling af de runde nåle. Fordelen er at den flade spids gør vævspenetrationen lettere. Denne nåletype anvendes bl.a. til tarm-anastomoser.

Skærende.

De skærende nåle har både en skærende spids og en skærende nålekrop. Nåletypen anvendes til sejt væv, der er sværere at penetrere. Det vil typisk være hud eller sener. De skærende nåle findes i flere undertyper, herunder `skærende,' `omvendt skærende' og `spatel-formet' og `tapercut.'

Tapercut.

Tapercut nåle har en kort skærende spids, der fortsætter i en rund nålekrop. Nåletypen anvendes til væv hvor man har brug for ekstra penetrationsevne, men modsat ikke vil traumatisere mere end højst nødvendigt. Det kan fx. dreje sig om kalcificerede kar, fascier og ifm. klapkirurgi.

Suturindpakningen

På operationsgangen finder du suturer i mange forskellige former og indpakninger. Det er derfor vigtigt at kunne forstå informationen på disse for at kunne udpakke den korrekte sutur.

I figur 5 vises en skematisk fremstilling af en suturindpakning. Selve opbygningen af indpakningen varierer fra producent til producent, men på ydersiden af indpakningen fremgår altid navn, diameter samt type af nålespids og -krop. Se figur 4 for en gennemgang af nålespidserne.

Nålen på pakningen vises altid i størrelsesforholdet 1:1, så du nemt kan se om det er den størrelse du har brug for.

Figur 5. Skematisk fremstilling af suturindpakning.

Læg mærke til at nåletype, trådlængde, trådtykkelse, nålestørrelse og suturmateriale fremgår af indpakningen. Nålen er placeret således at man direkte kan fatte den med nåleholderen.

Læs mere

  1. Zederfeldt B, Hunt TK. Wound closure. Wayne, NJ: Davis & Geck; 1990.

Kontakt

MedViden.dk udvikles og drives af

Morten Andresen & Bjarne Skjødt Worm.

Mail: kontakt@medviden.dk