Indholdsfortegnelse
Anlæggelse af pleuradræn
Forfattere
20. december 2010
Formål
At lette vejrtrækning gennem aflastning af pneumo- eller hæmothorax.
Indikationer
- Pneumothorax (spontan, traumatisk eller trykpneumothorax)
- Hæmothorax
- Chylothorax
- Pleuraeksudat eller -empyem
Remedier
- Sterilt dræn (størrelse afhængig af om det er blod (Ch 28 eller 36) eller luft (Ch 20 eller 28), der skal dræneres)
- Skalpel
- Drænsystem til opsamling
- Bandage
- Saks
- Péan x 2
- Nåleholder
- Sutur (Nylon 3-0)
- Steril afdækning (hulstykke)
- Jodsprit
- Sterile handsker (Se procedure)
- Remedier til lokalbedøvelse
Kontraindikationer
Relative
- Igangværende AK-behandling
- Koagulopati
Før proceduren
- Proceduren er smertefuld. Du bør derfor overveje at give 5 mg Morfin i.v. forud for proceduren. Sørg for at have et velfungerede PVK inden procedures påbegyndes.
- Sig højt ud i lokalet hvilken side du vil udføre proceduren på, samt hvilken indikation, der ligger til grund. Derved sikrer du dig selv og patienten mod fejl.
- Inspicér thorax og vælg indstikssted ud fra indikationen (traume, infektion eller andet).
Optimalt er indstiksstedet midtaksillært på den valgte side, sv.t. ca. 4. eller 5. intercostalrum (Se figur 1). Ved aflastning af pneumothorax, bør et lidt mere anteriort indstikssted overvejes. Patienten lejres i sengen med armen over hovedet, og hovedgærdet eleveret til 30–45 grader.
![]() |
![]() |
Proceduren
- Området over det valgte indstikssted vaskes, og afsprittes.
- Sterile handsker iføres.
- En péan klemmes om den yderste del af drænet, i drænets længderetning, og lægges til side.
- Anlæg bred lokalbedøvelse sv.t. den kommende stikkanal for drænet. Dvs. hud, underhud og muskulatur helt ind til pleurakaviteten.
- Læg det sterile hulstykke ud sv.t. den kommende stikkanal.
- Med en skalpel lægges et 2–3cm horisontalt snit ca. 1cm caudalt for det optimale indstikssted.
- Huden forskydes kranielt så snittet er over det optimale indstikssted, og den anden péan indføres i hullet.
- Med stump dissektion føres péanen længere og længere ind, indtil pleurakaviteten til sidst perforeres.
- En finger indføres i hullet og drejes rundt for at sikre korrekt adgang til pleurakaviteten.
- Med modsatte hånd indføres den første péan med drænet i stikkanalen, mens fingeren langsomt trækkes tilbage, så der sker så lidt forskydning som muligt af de forskellige hud og muskellag.
- Når péanen er i pleurakaviteten, føres drænet let kranielt, samt anteriort eller posteriort afhængig af om det hhv. er luft eller blod, der skal dræneres. Drænet avanceres ca. svarende til afstanden fra indstiksstedet og op til klaviklen.
- En assistent tilslutter drænet til drænsystem, og korrekt drænering sikres.
- Drænet sutureres fast i huden med en tobaksposesutur, for at lette sutureringen ved senere fjernelse af drænet, og enderne klippes af.
- Tætsiddende forbinding anlægges
Efter proceduren
- Patienten skal have udført kontrolrøntgen til at sikre korrekt placering af drænet, samt at der er opnået en tilfredsstillende aflastning af pneumo-/hæmothoraxet.
- Vær opmærksom på om drænet bliver ved med at fungere optimalt (Væskesøjlen i drænet bevæges sig respirationssynkront op og ned). Hvis det stopper til, eller har fået et knæk, bør drænplaceringen revideres, og evt. skal drænet udskiftes.
Husk
- Vær opmærksom på tilkomst af voldsom hoste og tiltagende vejrtrækningsbesvær efter anlæggelse af pleuradræn, som tegn på begyndende lungeødem.
- Vælg tubestørrelse efter det vævsmateriale du skal drænere, samt hvor hurtigt det ny- eller gendannes.
- Udmål evt. afstanden fra det påtænkte indstikssted og op til klaviklen, inden selve proceduren pågyndes, og notér længden så du ikke skubber drænet for langt ind.
Læs mere
- Havelock T et al. BTS Pleural Disease Guideline Group. Pleural procedures and thoracic ultrasound: British Thoracic Society Pleural Disease Guideline 2010. Thorax. 2010 Aug;65 Suppl 2:ii61-76.