Støt sitet

Hvad kan du gøre?

Primært kan vi bruge din hjælp til at udbrede den frie viden og dermed brugen af medviden.dk.

Fortæl venner og kolleger om sitet, brug det til morgenundervisning og bliv fan af os på facebook.

Mangler vi noget specielt?

Sidder du med en god ide til et kursus, har du lavet en god quiz under eksamenslæsningen eller vil du hjælpe med indtastning af eksamensopgaver så kontakt os også gerne.

Hjælp til brug af sitet

Om sitet

MedViden.dk er en gratis læringsside for sundhedsfagligt personale.

Opdeling

MedViden.dk er opdelt i en række sektioner og kategorier, der kan bruges hver for sig eller i sammenhæng. Der vil i den kommende tid komme flere kategorier ligesom procedurer og kursussektionerne vil blive udbygget.

Kurser

Under kurser kan du i topmenuen se en række forskellige kurser. Kurserne indeholder lektioner, der er relevante for det enkelte kursus. Du skal være opmærksom på at nogle lektioner går igen under flere kurser.

Indeks

Under det alfabetiske indeks finder du en oversigt over både kurser og kursuslektioner.

Procedurer

Under procedurer angiver topmenuen de forskellige specialer. Bemærk at flere af specialerne er samlet for at lette overblikket.

Flere af procedurerne ligger allerede som videoprocedurer og i fremtiden vil ligge et videosupplement til alle procedurer.

Indeks

Under det alfabetiske index kan du finde alle procedurer i alfabetisk rækkefølge.

Login

I forbindelse med opdateringen af sitet er login-funktionaliteten midlertidigt fjernet.

Vi arbejder på at sikre en ny og bedre adgang til quizzer og andre online funktionaliteter til at teste din viden.

Loginfunktionaliteten kommer tilbage snarest.

Almene remedier

Denne sektion indholder almene remedier, der er relevante på tværs af specialerne. Den indeholder også gængse remedier som forskellige typer af sakse, der benyttes bredt i sygehusvæsenet.

Nogle af remedierne vil naturligt kunne placeres i flere grupper, og vi har her forsøgt at foretage en afvejning af hvor de rent pædagogisk passede bedst ind.

Hvis du klikker på instrumentets navn kommer du til den fulde instrumentbeskrivelse inkl. flere supplerende fotos.

Nåleholdere

Nåleholderen bruges som navnet antyder til at holde nålen med. Nåleholderen er som regel udstyret med en lukkemekanisme kaldet cremièren, som sidder på skaftet. Kun nåleholderer der bruges til meget små nåle har ikke denne lukkemekanisme.

Der findes også nåleholderer hvori der er indbygget en saks i brancherne, disse kan dog give problemer da man kan komme til at klippe tråden inden knuden er bundet.

Castroviejo

Nåleholder som anvendes til håndtering af mindre nåle, samt ved suturering hvor man arbejder med meget skrøbeligt væv, fx i karkirurgien eller ved øjenkirurgi.

Mathieu

Nåleholder der anvendes med håndflade-greb. Er ligeledes udstyret med en cremière. Anvendes til suturering i stærkt/tykt væv som sene eller fascie.

Mayo-Hegar

Standard nåleholder som anvendes i de fleste specialer. Er udstyret med en cremière til at låse nåleholderen. Kommer i forskellige størrelser. Kæberne er udstyret med krydsende riller for at sikre det bedst mulig greb på nålen.

Olsen-Hegar

Nåleholder med indbygget saks. Bruges efterhånden sjældent. Har den fordel at man kan undgå at skulle skifte instrument løbende, men man risikerer derved at klippe suturer ved et uheld.

Pincetter

Pincetter anvendes til at støtte når man bruger et andet instrument i sin dominante hånd. Pincetter inddeles efter om de anvendes til væv eller til andre materialer. De mest almindelige vævspincetter er den kirurgiske og den anatomiske.

Den anatomiske pincet der har en flad gribeflade med riller i og den kirurgiske pincet der har tænder. Den kirurgiske pincet griber bedre fat i vævet og laver kun et punktformigt traume.

Adson anatomisk

En fin lille pincet med Adson greb med anatomiske kæber. Bruges til at håndtere fine overfladiske strukturer. Må ikke bruges til at fatte hudkanter. [mere]

Adson kirurgisk

En fin lille pincet med Adson greb, med modhager. Anvendes til håndtering af sårkanter, fx ved suturering eller placering af hudclips.[mere]

Debakey

Længere pincet med særlig udformede atraumatiske kæber. Disse anvendes til håndtering af skrøbeligt væv, fx kar hvor man skal være meget påpasselig med ikke at knuse vævet. Længden gør den mere velegnet til at arbejde dybere i et operationsfelt.

Standard anatomisk

Standard anatomisk pincet. Bruges til mere skrøbeligt væv eller materiale, fx tarme eller suturer. Har en større gribeflade med tværgående riller.[mere]

Standard kirurgisk

Standard kirurgisk pincet som er udstyret med modhager. Bruges til at håndtere væv hvor man vil have et fast greb. Bør ikke bruges på indre organer som fx tarme, da den nemt laver hul-læsioner. Er velegnet til hud, fascie og muskulatur.

Sakse

Generelt kan sakse inddeles efter deres udformning, om de har lige eller krumme brancher og om de er spidse eller stumme. Sakse med krumme brancher kombineret med en stump spids giver et bedre overblik og anvendes ofte i dybden og ved løsning af adhærencer.

Sakse med lige brancher giver derimod et mere lige klip, og de er nemmere at klippe i seje strukturer med. Nogle af de mest anvendte sakse er Metzenbaums, Mayos og Potts.

Metzenbaums saks har et længere skaft i forhold til bladet. Metzenbaum anvendes til delikate strukturer. Mayo anvendes til fascie og sutur.

Kilner

En fin lille dissektionssaks med spidse kæber.

Mayo, Buet

Benyttes til at klippe gennem fascie, sene eller andet tykt væv.

Mayo, Lige

Benyttes til at klippe gennem fascie, sene eller andet tykt væv.

Metzenbaum, Buet

Fin saks der hovedsageligt anvendes til stump dissektion. Bemærk de lange brancher som gør at kraftoverførslen og bevægelserne i i kæberne bliver mindre. Man kan derved foretage finere dissektion.

Metzenbaum, Lige

Fin saks der hovedsageligt anvendes til stump dissektion. Bemærk de lange brancher som gør at kraftoverførslen og bevægelserne i i kæberne bliver mindre. Man kan derved foretage finere dissektion.

Sygeplejesaks, Buet

Saks til almindelige sygeplejeopgaver. Findes i både lige og buet udgave, samt med Tungsten carbid coating af kæberne.

Sygeplejesaks, Lige

Saks til almindelige sygeplejeopgaver. Findes i både lige og buet udgave, samt med Tungsten carbid coating af kæberne.

Skalpeller

Knive eller skalpeller bruges både til at lave incision med og til at foretage skarp dissektion. Der bruges oftest skalpeller med løse blade. Der findes omkring 65 forskellige skafter og ca. 17 forskellige blade.

De mest almindelige skafter er #3 og #4. Af bladene anvendes ofte #10 #11 #15 og #18, der alle passer til et #3 skaft, og #22 og #23 der passer til et #4 skaft.

Skalpelblad #10

Bruges med skalpelskaft #3. Bruges til længere hudincisioner. Anvend hele bladets skæreflade fremfor kun at benytte spidsen, da denne ellers bliver sløvet.[mere]

Skalpelblad #11

Bruges med skalpelskaft #3. Bruges til stikincisioner, fx åbning af kar eller abscesser.[mere]

Skalpelblad #15

Bruges med skalpelskaft #3. Bruges til mindre og overfladiske incisioner.[mere]

Skalpelskaft #3

Skalpelskaft som bruges til skalpelblad #10, 11, 12, 15.Anvendes til incisioner i huden og til præcisionssnit. Findes både i vinklet/lige og kort/lang udgave.

Spekler

Bruges til at holde bugvæggen ud til siden, således at man både kan arbejde i dybet og beskytte andre strukturer samtidigt.

Doyen bugvægspeculum

Ligner et almindeligt bugvægspeculum, men har et anderledes håndtag.

Fritsch bugvægsspeculum

Bruges til at holde bugvæggen ud til siden, således at man kan arbejde i dybet mens man beskytter andre strukturer. Kan håndteres med underhåndsgreb.

Sårhager

Anvendes til at trække væv til side så man får et bedre udsyn. Der findes både selvholdende og sårhager der skal holdes af assistenten. Vær forsigtig når du bruger sårhager da disse kan skade vævet, og slæk trækket når du ikke har brug for dem.

Man kan også anvende servietter til at holde med eller pakninger til at forbedre udsynet med.

Lahey

Stump sårholder. Bruges til at holde overfladiske sårkanter fra hinanden. Kan skelnes fra Langebech sårholder på håndtagets form. Findes i flere størrelser.

Langebech, Krum

Sårholder til overfladiske sår. Findes både i en lige og krum udgave samt i forskellige størrelser. Kan genkendes på håndtaget.

Langebech, Lige

Sårholder til overfladiske sår. Findes både i en lige og krum udgave samt i forskellige størrelser. Kan genkendes på håndtaget.

Volkman

Sårhage til hud og underhud. Kan have fra 2 til 6 kløer. Findes i både stump og skarp udgave.

Tænger

Tænger og karklemmer er som nåleholdere udstyret med en cremière så instrumentet kan låses og dermed holde på væv eller lukke om et kar.

De findes ligesom sakse i mange forskellige udformninger, krumme, lige, med og uden tænder, små og store.

Allis

Tang med fine tænder til fiksering af glat væv.

Babcock

Atraumatisk tang til håndtering af skrøbeligt væv, fx tarm, salpinges eller ureteres. Har flade kæber. Findes både til åben og laparoskopisk kirurgi.

Backhaus

Bruges til fiksering af kirurgisk afdækning og til at holde kraftigt væv, fx fascie. Man bør så vidt muligt undgå at bruge denne i huden, da dette kan efterlade ar. Også kendt som: Lus.

Collin ringtang

Atraumatisk tang til håndtering af fx lungevæv eller uterotomikanter ved kejsersnit. Anvendes lige som en Duval ringtang.

Foerster, Lige

Anvendes til at holde tamponer til aftørring i forbindelse med gynækologiske procedurer, eller til afjodning af hud før operationer. Benyttes også til at fiksere galdeblæren.

Kocher

Tang til at gribe tykt/glat væv, fx fascie eller muskel. Har tværgående furer på kæberne og modhager i spidsen.

Maier tampontang, Buet

Anvendes til at holde tamponer til aftørring i forbindelse med gynækologiske procedurer. Findes både med og uden cremière samt i en lige og en buet udgave.

Maier tampontang, Lige

Anvendes til at holde tamponer til aftørring i forbindelse med gynækologiske procedurer. Findes både med og uden cremière samt i en lige og en buet udgave.

Pean, Buet

Bruges til at afklemme vaskulariseret væv/blødende kar mhp. ligering. Findes i flere forskellige udgaver, herunder grove/fine, buede/lige, samt i forskellige størrelser.

Pean, Lige

Bruges til at afklemme vaskulariseret væv/blødende kar mhp. ligering. Findes i flere forskellige udgaver, herunder grove/fine, buede/lige, samt i forskellige størrelser.

Kontakt

MedViden.dk udvikles og drives af

Morten Andresen & Bjarne Skjødt Worm.

Mail: kontakt@medviden.dk