Støt sitet

Hvad kan du gøre?

Primært kan vi bruge din hjælp til at udbrede den frie viden og dermed brugen af medviden.dk.

Fortæl venner og kolleger om sitet, brug det til morgenundervisning og bliv fan af os på facebook.

Mangler vi noget specielt?

Sidder du med en god ide til et kursus, har du lavet en god quiz under eksamenslæsningen eller vil du hjælpe med indtastning af eksamensopgaver så kontakt os også gerne.

Hjælp til brug af sitet

Om sitet

MedViden.dk er en gratis læringsside for sundhedsfagligt personale.

Opdeling

MedViden.dk er opdelt i en række sektioner og kategorier, der kan bruges hver for sig eller i sammenhæng. Der vil i den kommende tid komme flere kategorier ligesom procedurer og kursussektionerne vil blive udbygget.

Kurser

Under kurser kan du i topmenuen se en række forskellige kurser. Kurserne indeholder lektioner, der er relevante for det enkelte kursus. Du skal være opmærksom på at nogle lektioner går igen under flere kurser.

Indeks

Under det alfabetiske indeks finder du en oversigt over både kurser og kursuslektioner.

Procedurer

Under procedurer angiver topmenuen de forskellige specialer. Bemærk at flere af specialerne er samlet for at lette overblikket.

Flere af procedurerne ligger allerede som videoprocedurer og i fremtiden vil ligge et videosupplement til alle procedurer.

Indeks

Under det alfabetiske index kan du finde alle procedurer i alfabetisk rækkefølge.

Login

I forbindelse med opdateringen af sitet er login-funktionaliteten midlertidigt fjernet.

Vi arbejder på at sikre en ny og bedre adgang til quizzer og andre online funktionaliteter til at teste din viden.

Loginfunktionaliteten kommer tilbage snarest.

Ligsyn og dødsattest

Forfattere

01. januar 2010

Generelt om ligsyn

Når patienten er erklæret død kan afdøde enten forblive på afdelingen eller køres til periodestuen indtil ligsynet foretages. Journalen følger afdøde. Se lektionen ”erklæring af død”.

Når mindst et sikkert dødstegn (se nedenfor) kan konstateres kan der foretages ligsyn og den elektroniske dødsattest kan udfyldes. Når dette er sket kan patienten overføres til begravelsesmyndighederne.

Ligsynet er en sikring af at pågældende rent faktisk er død og ikke bare skindød

Regler for ligsyn

Ligsyn foretages af en læge til afgørelse af, om dødsfald er indtrådt. Ved ligsynet skal dødstegn iagttages, og dødsmåde og dødsårsag så vidt muligt fastslås

Stk 2. Er dødsfald indtrådt under indlæggelse på sygehus eller lignende institution, foretages ligsyn af en af de læger, der her har deltaget i patientens behandling.

Stk 3. I andre tilfælde skal ligsyn foretages af afdødes sædvanlige læge eller dennes stedfortræder. Må undtagelsesvis en anden læge efter forholdene anses nærmere til at foretage ligsynet, og finder denne at have tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling også til dødsmåde og dødsårsag, kan ligsynet dog foretages af denne læge.

Stk 4. Ingen stedlig læge kan undslå sig for at komme til stede til foretagelse af ligsyn, hvis tilkaldelsen skyldes, at afdødes sædvanlige læge og dennes stedfortræder har gyldigt forfald, eller at afdøde ikke havde nogen sædvanlig læge på dødsstedet.

Bekendtgørelse af sundhedsloven §178

Det er kun læger der er berettiget til at foretage ligsyn og det er sundhedslovens mening, at ligsyn skal foretages af den læge, som efter sit kendskab til afdøde eller til den sygdomstilstand, som måtte være gået forud for døden, har de bedste forudsætninger for at tage stilling til, hvad der er den egentlige dødsårsag. Det påhviler således de læger der har deltaget i patientens behandling at foretage ligsyn. På et sygehus er det således læger ansat på den enkelte afdeling mens det ved død i eget hjem er den alment praktiserende læges ansvar.

Bemærk at du som læge er udelukket fra at foretage ligsyn hvis:

  • der er retslægeligt ligsyn
  • du er i nær familie med afdøde, enten blodbeslægtet eller efter adoption,
  • samlevende eller lignende.
  • du har samme adresse
  • du har et særligt tilknytningsforhold til afdøde

Hvis du er i tvivl bør du ikke foretage ligsynet, men i stedet finde en kollega der kan.

I slutningen af ligsynet skal tåseddel udfyldes hvorefter liget kan overføres til kapellet kapellet.

HUSK

at ligsynet ikke er udført før dødsattesten er færdig og første side er printet og udskrevet. Du skal også huske en kopi til bedemand og at journalen er underskrevet med letlæselig skrift

Dødstegn

Når kroppen dør undergår den en række irreversible forandringer. Det er disse forandringer der ligger til grund for de såkaldt sikre dødstegn. De sikre dødstegn kommer alle et stykke tid efter dødens indtræden hvorfor de af nogen betegnes de sene sikre dødstegn, mens de tidlige sikre dødstegn er beskrevet i lektionen om erklæring af død.

I sundhedsstyrelsens vejledning om ligsyn defineres tre sikre dødstegn – Livores, rigor og cadaverositas. Forudsætningen for at udfylde dødsattesten er sædvanligvis, at mindst ét af de tre sikre dødstegn er tilstede. Undtagelsesvis kan andre sikre dødstegn forekomme. Ved dødfødsel kan dødstegnet eksempelvis være maceratio mens der ved ikke-naturlig død kan ses andre dødstegn som f.eks. forkulning, halshugning eller sønderrivning.

Livores Mortis (ligpletter)

Livores udvikler sig fra ca. 30 min efter dødens indtræden og er færdigudviklede efter ca. to timer. Livores skyldes hæmoglobin i vævet der pga. vægten søger mod de lavestliggende områder. Således bliver ryg, nakke, nedre dele af ben arme og ører ofte farvet når afdøde ligger på ryggen.

Afhængig af farven kan flere årsager til dødens indtræden overvejes.

Rigor Mortis (dødsstivhed)

Når døden er indtruffet udlignes intra- og ekstracellulærkoncentrationerne af elektrolytter. Dette betyder at ATP koncentrationen intracellulært falder og bindingen mellem myosin og aktin ikke kan løsnes. Muskulaturen bliver derfor uforskydelig og føles stiv.

Tidspunktet for dødsstivheden varierer med træningstilstand, fysisk aktivitet på dødstidspunktet og temperaturen, men starter typisk 2-4 timer efter dødens indtræden og er færdigtudviklet efter ca. 12 timer. Rigor mortis kommer således efter livores. Man tester for rigor mortis ved at bryde dødsstivheden der herefter er fuldstændig uden rigiditet i det brudte område.

Cadaverositas (forrådnelse)

Efter dødens indtræden begynder forrådnelsesprocesserne der nedbryder kroppens bløddele. Man ser typisk først forrådnelsen som en grønlig misfarvning over bugvægens nedre højre kvadrant. Herefter spreder den sig til den øvrige del af bugvægen og resten af kroppen. Typisk ses misfarvningen over venerne og senere dannes blærer og luft i huden og bughulen.

Maceratio (udblødning)

Hvis kroppen efter dødens indtræden ligger i vand eller anden væske (f.eks amnion) opstår der en afløsning af huden, som også bliver mere eller mindre rød.

Maceratio ses typisk ved dødsfødsler og postmortelt ophold i vand.

Eksempler på andre sikre dødstegn

Andre sikre dødstegn kunne være forkulning, mumificering, halshugning eller sønderrivning.

Generelt om dødsattesten

Dødsattesten er det juridiske dokument der bruges til at erklære en person død. Dødsattesten skal indberettes elektronisk til sundhedsstyrelsen f.eks. som beskrevet i lektionen om SEI.

Bemærk at der laves statistik på baggrund af de indrapporterede oplysninger hvorfor det er vigtigt at dødsattesten udfyldes korrekt.

Dødsattesten består af to sider.

  1. Side et skal bruges af begravelsesmyndighederne og indeholder praktiske oplysninger samt oplysninger om der er taget kontakt til politiet.
  2. Side to beskriver dødsmåden og dødsårsagen - det er vigtigt at adskille disse to begreber der bliver gennemgået i næste afsnit (bemærk at dødsmåden står på side et af den gammeldags papirversion).

Attesten udfyldes og underskrives af den læge, der har afholdt ligsynet, men da ligsynsgående læge ikke altid kender til patientens sygdomshistorie kan denne nøjes med at underskrive side 1. Dette gøres f.eks. hvis patienten indbringes død til et hospital.

Bemærk, at hvis der er medikolegalt ligsyn skal side 1 ikke udfyldes, men der skal undersøges for sikre dødstegn og dette skal noteres i journalen.

Såfremt børn fødes efter udgangen af 22 svangerskabsuge uden at vise livstegn (dødfødte børn) skal der udfyldes både dødsattest og dødfødselsanmeldelse

Dødsmåde og dødsårsag

Det er vigtigt at adskille dødsmåden og dødsårsagen. I det følgende er undtrykkene derfor kort forklaret.

Dødsmåde

Dødsmåden er en overordnet beskrivelse af hvordan døden er indtruffet. Dødsmåden opdeles i Naturlig død, Ikke-naturlig død og Uoplyst.

Naturlig død

angiver at døden primært er indtruffet som følge af kendt sygdom eller symptom på ikke erkendt sygdom.

Naturlig død dækker endvidere død som følge af arbejdsbetinget sygdom, misbrug, psykisk sygdom, alderdomssvækkelse samt bivirkninger og andre komplikationer til undersøgelse og behandling.

Ikke-naturlig død

er alle tilfælde af død på baggrund af en ydre årsag. Det er altså tilfælde som ikke direkte skyldes sygdom, men f.eks. en bevidst eller ubevidst udført handling eller hændelse, der har ført til en skade på pågældende. Underinddeles i ulykke, selvmord og drab.

Embedslægen skal i alle tilfælde inddrages ved ikke-naturlig død.

Uoplyst

må kun benyttes hvis det ikke kan fastslås om der er tale om naturlig eller ikke-naturlig død. Det er kun embedslæger der må benytte udtrykket uoplyst og embedslæger skal i alle tilfælde inddrages hvis der er mistanke om ikke-naturlig død. Det er embedslægens ansvar at forsøge at afklare dødsmåden

Dødsårsag

Dødsårsagen er en beskrivelse af den umiddelbare og tilgrundliggende årsag til dødens opståen samt eventuelt en årsagsrække her imellem.

Den umiddelbare dødsårsag

er den sygdom eller skade som umiddelbart leder til dødsfaldet.

Den tilgrundliggende dødsårsag

er den tilgrundliggende dødsårsag sygdom eller skade, der starter en sekvens af sygdomme eller begivenheder, der direkte fører til den umiddelbare dødsårsag - eller de omstændigheder omkring en ulykke eller vold, som forårsagede den dødelige skade.

Ved naturlig død kunne der f.eks. være tale om en patient med cancer pulmonis der dør efter en pneumoni. Således vil c. pulm. være den tilgrundliggende årsag mens pneumoni vil være den umiddelbare dødsårsag (eller et mellemliggende trin).

Dødsattestens indhold

I dette afsnit er dødsattestens konkrete indhold kort gennemgået. Læs mere om hvordan du udfylder dødsattesten i SEI - elektronisk indberetning af død.

Hvilke sider udfyldes - og af hvem?

  • For egen læge og embedslæge er det obligatorisk både at udfylde attestens side 1 og side 2.
  • Vagtlæger bør som regel fravælge at udfylde side 2.
  • Hvis patienten indbringes død, bør sygehuslægen fravælge at udfylde side 2.
  • Indtræffer døden under indlæggelse, udfylder sygehuslægen både side 1 og side 2.
  • Attesten udfyldes og underskrives af den læge, der har afholdt ligsynet. Underskriften skal være let læselig - evt. med stempel samt hospitalets adresse.

Bemærk, at hvis der er medikolegalt ligsyn skal side 1 ikke udfyldes, men man kan komme ud for at skulle undersøge for sikre dødstegn. Dette skal noteres i journalen, men der skal ikke udfyldes dødsattest.

Side 1

indeholder de relevante oplysninger for begravelsesmyndighederne som angivet i oversigten herunder.

  • Personinformationer: herunder CPR-nummer, navn, køn, bopæl.
  • Dødstidspunkt eller finde tidspunkt:Dødstidspunktet er det tidspunkt, hvor dødens indtræden er konstateret. Er afdøde fundet død, udfyldes Findetidspunkt.
  • Dødssted / findested: sygehusets navn og afdeling, patientens bopæl eller lignende.
  • Dødstegn: mindst et af de tre dødstegn som gennemgået ovenfor.
    Attest, udfyldende læges funktion:Sygehuslæge, alment praktiserende læge eller lignende.
  • Tidspunkt for ligsyn: Tidspunktet for ligsynet angives med dato og klokkeslæt
  • Kontakt til politiet: er der taget kontakt til politiet
  • Elektroniske implantater:Det anføres, om afdøde har haft elektroniske implantater og at fjernelse er foretaget eller aftalt.
  • Underskrift på dødsattestens side 1 papirversionen til begravelsesmyndigheden.
    Lægens navn og arbejdsadresse skal anføres tydeligt med blokbogstaver og med lægens underskrift.
    Underskriftfelt A: anvendes ved almindeligt ligsyn
    Underskriftfelt B: anvendes, når dødsfaldet er indberettet til politiet efter sundhedslovens § 179, men politiet ikke har fundet anledning til at kræve retslægeligt ligsyn og har meddelt lægen dette. Indberetning til politiet skal foretages straks, hvorved forstås uden unødigt ophold, når de nødvendige forudsætninger foreligger.
    Underskriftfelt C: anvendes af embedslægen, i Københavns Kommune af læge ved Retspatologisk Institut, når dødsfaldet har krævet retslægeligt ligsyn.
    Underskriftfelt D: anvendes af politiet i tilfælde af retslægeligt ligsyn.

Side 2

indeholder i den elektroniske version både dødsmåde og dødsårsag – se ovenfor.

  • Dødsmåde: naturlig død, ulykke, drab/vold, selvmord, uoplyst.
  • Dødsårsag I:dødsårsagskæden fra umidelbar- til tilgrundliggende dødsårsag.
  • Dødsårsag II:sygdomme, misbrug eller skader der kan have medvirket til døden.
  • Medicin, i forbindelse med forgiftning, medicinbivirkning og misbrug: handelsnavnet på det præparat der er indtaget i forbindelse med førnævnte.
  • Hændelsessted ved ikke naturlig død: hvor hændelsen for den tilgrundliggende lidelse er foregået.
  • Obduktion: retslig obduktion, hospitalsopduktion, forbud mod opduktion, ingen opduktion. Bemærk at ved retslig opduktion udfyldes dødsattesten af embedslægen. Husk at indsendelse af side 2 afventer resultatet af en eventuel obduktion.
  • Retskemi: udfyldes af embedslægen i forbindelse med retslig obduktion.
  • Supplerende oplysninger

Læs mere i kurset "Elektronisk indberetning af død".

Tjekliste ved ligsyn

  • Skal politiet kontaktes / er de kontaktet?
  • CPR-nummer og navn kontrolleres
  • Sikre dødstegn konstateres
  • Dødsattesten udfyldes - husk dødsårsag felt D
  • Dødsattestens side 1 printes i to kopier og underskrives

Kontakt

MedViden.dk udvikles og drives af

Morten Andresen & Bjarne Skjødt Worm.

Mail: kontakt@medviden.dk